
LEJRBÅL
Vi inviterer alle til indendørs lejrbål Fredag d. 15/12 kl 18.45 - 20.15 i Holeby hallen Vestervej 126 4960 Holeby.
Et lejrbål ER noget helt centralt i spejder verdenen. Det er ved bålet, med blikket i gløderne at der er rum til eftertænksomhed, at fordøje dagen der gik og forventingen til dagen der kommer.
Lejrbålet er også der fællesskabet kommer til udtryk, i sin fineste og mest koncentrede facon.
Der man kan være sammen, om bare at være sammen, synge og grine.
Den oplevelse af fællesskab vil vi rigtig gerne dele med alle der har lyst, i en tid hvor fællesskaberne er under pres. Flere og flere glider ud af de etablerede fællesskaber, og flere og flere bliver ensomme. Også børn og unge. Julen handler om næstekærlighed, håb og fællesskab.
Derfor vil vi prøve at kombinere de to ting og vise at der i Holeby, Også er fællesskab, selvom skolen, brugsen og ikke mindst pizza manden , lukker.
Kom forbi, og vær med til 1,5 time med klassiskelejrbålssange fra "vores" verden, og de platte men stadig sjove sketch. Vi skal synge, grine og måske bevæge os lidt.
Som et lejrbål hører sig til, sidder vi på gulvet. Så man kan med fordel tage et siddeunderlag eller en camping stol med.
Vi skal nok sørge for et indendørs venligt bål, god stemning og sangblade.