SÅ er det tid til spejdernes lejr. denne artikkel vil løbende blive opdateret.
Først lidt info om turen her, som også er fremsendt på mail.
#Information om Spejdernes Lejr 2026
Kære spejdere og forældre,
Vi er rigtig glade for endelig at kunne dele en nyhed med jer.
Maribo Spejderne og Aztekerne har valgt at drage af sted på Spejdernes Lejr sammen i 2026, da vi ser en masse fordele i denne konstellation:
- Mange af vores spejdere kender allerede hinanden i forvejen. Dem som ikke kender hinanden får endnu flere nye spejdervenner.
- Vi får mulighed for at differentiere i aktiviteterne, sådan at udbuddet, den enkelte spejder kan vælge imellem, bliver endnu større.
- Konkurrence om teltorden bliver skærpet.
- På lederfronten kan vi understøtte hinanden, praktisk og socialt.
- Hjemvesbamsen får endnu større kærlighed og dermed mulighed for at kurere endnu flere spejdere.
Det er vigtigt for os at understrege, at vi deltager som to individuelle grupper i samme lejr. Vi har altså fortsat vores eget tørklæde på og sover i vores respektive telte. Men vi laver mad ved det samme bål og spiser ved det samme køkkenbord.
Tilmeldingen foregår i egen gruppe efter de rammer som hver gruppe har opsat.
Planlægningen af vores deltagelse er allerede godt på vej. Processen har været under opsejling i noget tid, men beslutningen er først nu blevet endeligt vedtaget. Hver gruppe har valgt en overordnet ansvarlig for SL2026, som deler opgaven ligeværdigt. Fra Aztekerne er Jacob Larsen SL2026 ansvarlig. Fra Maribo Spejderne er det Nina Maarup Thye.
Vi glæder os til samarbejdet grupperne imellem og ikke mindst en fantastisk Spejdernes Lejr.
Spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Mange spejder hilsener,
Jacob, tlf. 20 33 48 15
Nina, tlf. 20 85 88 39
Link til tilmelding : https://www.spejderne-holeby.dk/begivenhed/spejdernes-lejr-2026